Hvad mener du om ældrepleje?
Det korte svar:
Det skal bare være i orden og det er min topprioritet.
Det lidt længere svar:
Det er et af de områder, som interesserer mig mest. Jeg har dog ingen patentløsninger, og jeg ved heller ikke noget om økonomien på området, eller alt det som sker i maskinrummet.
Men dette ved jeg:
Min mor døde i 2018 i en alder af 101 år. De sidste 10 år tilbragte hun på plejehjem – i en kommune et godt stykke herfra. Min far døde som 94-årig i 2009, dybt senil og min mor passede ham til det sidste, stort set uden hjælp. Hun var da træt, men åndsfrisk og klar til at komme på plejehjem, også fordi hun aldrig før havde prøvet at være alene. Derfor tak til kommunen, fordi de havde plads og kunne se nødvendigheden.
Jeg besøgte min mor så ofte det kunne lade sig gøre, deltog med mine søskende i arrangementer og talte med hende praktisk taget hver dag i telefonen. Herved kom jeg til at kende personalet, og opleve hvordan et godt og velfungerende plejehjem fungerer set fra beboerens vinkel. Her er nogle af de erfaringer, som jeg gjorde mig:
- Min mor var nogenlunde glad og tilfreds, men som hun sagde ”det er ikke sjovt at blive gammel”.
- Min mor var altid utilfreds med maden.
- Mor savnede nogen at snakke med – næsten alle beboerne var mere eller mindre senile.
- Mor kendte vagtplanen og var altid bedst tilpas, når hendes favoritter var der. Specielt Else, som var hurtig til sit arbejde og som altid havde en frisk bemærkning. Else kom også ind med kaffen om aftenen og havde tid til 5 minutters snak. Det gjorde ingen af de andre.
- Da min mor lå på det sidste, havde vi kontakt med en overordnet på plejehjemmet, som var fuldstændig uden empati, vel det man kalder et regneark. Kontant fortalte lederen os, hvordan tingene skulle foregå, så det blev nemmere for personalet. Uden det mindste fokus på min svækkede mor. Ikke mere herom, men det ryster mig stadig at tænke på.
Jeg har forståelse for at ledelse, løn, kvalifikationer og de fysiske rammer spiller ind, og selvfølgelig skal det være i orden, men uden empati i arbejdet går det ikke. Florence Nightingale skal stadig være med. Det er grundlæggende nødvendigt, at man ansætter/uddanner personale, sådan at de bekymrer sig om beboeren, og at man følger op på tingene. Beboerne på plejehjemmene skal ikke bare ”overleve”.
Venstres ledetråd er, at ældre og svagelige kan blive længst muligt i eget hjem, og det er jeg helt med på, men det må aldrig blive et mantra. Man skal ALTID forsøge at imødekomme de ældres ønsker. Plejehjem skal være decentrale, således at afstanden mellem beboeren og pårørende kan blive mindst mulig.
Derfor foretrækker jeg også betegnelsen plejehjem fremfor ældrecenter. Det sidste lugter alt for meget af institution og opbevaring.
PS. Jeg er en stor tilhænger af friplejehjem.